Borgens historie

BorgensHistorie

Af arkivar Knud Erik Jakobsen, Sundsøre Lokalhistorisk Arkiv.

1390-1434 skriver Niels Krabbe sig til “Østerholm”. På den tid er herresædet i Gl.Åsted formodentligt opgivet og avlsbygningerne m.v. flyttet et par km mod syd. Her – på østerholmene umiddelbart øst for Nissum by og syd for Åsted kirke – opførte ridderen Lucas Krabbe o. 1500 det første befæstede stenhus på 9,5 x 7m, i to stokværk over en lav kælder.

1536 opførtes hovedfløjen mod syd med riddersal og portgennemgang. Det ældste stenhus indgår endnu som vestfløjen i det borganlæg, som sønnen Ivar Krabbe med byggerier o.1550 fuldførte til en 4-fløjet borg om en lille gårdsplads på 9×9 m – og med voldgrave og høje, omkransende volde.

Inden sin død i 1561 nåede Ivar Krabbe at få kompletteret godset, så han 4.7.1560 kunne få kgl. brev på birkeretten i Åsted sogn. Samtidig fik han også birkeret for Krabbesholm gods i Resen ved Skive. Birketinget i Åsted holdtes umiddelbart øst for kirken. Retterstedet – “Galgehøj” – lå i Gl.Åsted nær det gamle voldsted – og endnu meget synligt på lang afstand.

1688 sammenlagdes herreder og birker i Salling, med fælles tingsted på Bostrup Tinghøj ved Lyby kirke, hvor det gamle sysselting sagdes at være holdt.

Medens andre samtidige borganlæg i de efterfølgende århundrede blev nedrevet og ombygget til herregårdsanlæg, bevarede Østergård i Åsted trods ændringer de originale, senmiddelalderlige bygninger, og står i dag som et af landets mest originale og bedst bevarede middelalderlige borganlæg.

Borgen og borgens historie har i de sidste 100 år vakt adskillige historikers store interesse. Ligeledes har arkitektstuderende ved flere lejligheder undersøgt og beskrevet bygningerne.

1990/91 udarbejdede studerende ved Arkitektskolen i Aarhus en omfattende rapport om “Salling Østergaard”, som er trykt 1992. Heri beskrives bygningshistorien detailleret og med gode illustrationer.

1906-43 ejedes Østergård af kaptajn Froberg. Han var inden da forpagter af gården under Vallø Stiftelse. I de 36 år han ejede Østergård, restaureredes gårdens værelser, og der indrettedes en moderne beboelse. Det udvendige bevaredes derimod omtrent som ved opførelsen efter 1516. Froberg afhændede 1943 gården til greve A. Knuth.

Østergård købtes i 1946 af et konsortium, hvoraf J.M.Skov i 1954 blev eneejer. Hans to sønner Kresten og Kjeld Skov har senest drevet Østergård som et rationelt landbrug, der har specialiseret sig som Danmarks største ægproducent.

1954-1973 var den gamle borg beboet af familien Skov. En kort tid var der i stueetagen indrettet elektronikværksted, som få år efter flyttede til Glyngøre (“Brdr. Skov”).

Bygningerne forfaldt, og såvel ejerne som andre interesserede søgte i nogle år forgæves at finde udveje og økonomi til den nødvendig restaurering, istandsættelse og anvendelse.

I sommeren 1998 blev det klart, at staten var parat til at overtage de nu stærkt forfaldne bygninger. Det midlertidige skøde og nødvendige deklarationer kunne underskrives i nov/dec samme år.
Samtidig udarbejdedes en fundats for Fonden Østergaard. Købet omfatter hovedbygningerne og et areal på 6 ha med skoven mod åen. Østergaard administreres indtil videre af Skov- & Naturstyrelsen.

Restaureringsarbejdet er påbegyndt i juni 2000. Arbejdet forventes at fortsætte over en årrække, men må være færdig inden borgens 500-års jubilæum i 2016!
Når bygningerne er tag- og murfaste, skal borgen efter planen overdrages fra staten til Fonden Østergaard til videre istandsættelse og anvendelse.

Allerede fra 1995 arrangerede en gruppe borgere i Åsted under navnet “Kend din Egn” i sommermånederne en række aktiviteter omkring Østergaard. I sommeren 1997 blev det besluttet at dette projekt skulle afløses af en egentlig støtteforening. Støtteforeningen blev dannet på en stiftende generalforsamling den 4. aug. 1997. Foreningen besætter en plads i fondsbestyrelsen for Østergaard.

Alle interesserede kan mod et årligt kontingent på 75 kr blive medlemmer af støtteforeningen. Derudover modtager foreningen gerne frivillige bidrag.